> Lars og Cecilie, et sundt og raskt og helt igennem > københavnsk par, er endnu > ikke kommet sig over den forfærdelige nyhed, de fik > i sidste uge, da lægerne > på Rigshospitalets børneafdeling gav dem den > knusende besked: "Jeres barn er > jyde". > > Udadtil virker Lars og Cecilies dreng, den 4 år > gamle Klaus, som et helt > normalt barn. Men månedlange undersøgelser på > Rigshospitalet efterlader > ingen tvivl om at han er uhelbredeligt jysk. > > "Selvom vi længe vidste, at der var noget galt med > Klaus, så var den > endelige dom alligevel et hårdt slag," fortæller > Cecilie. "Det er svært at > fatte, at han er fuldstændig jysk, og at han vil > være det resten af livet." > Også lægerne er forbløffede og forfærdede: "Vi har > testet begge forældre, og > de besidder absolut ingen anlæg for jyskhed," > udtaler Overlæge Arne > Krogstrup fra Rigshospitalets børneafdeling. "Indtil > videre håber vi, at det > er et enkeltstående fænomen. Men vi vil indtrængende > opfordre andre forældre > til at henvende sig, hvis de mistænker deres børn > for at være jyder. Det er > særdeles vigtigt at få klarlagt, om dette er et > omsiggribende fænomen." > > Som spæd udviste Klaus ingen klare tegn på, at han > var jysk. Først omkring > 3-års alderen begyndte han at opføre sig underligt, > og vakte forældrenes > bekymring. Lars fortæller: "Første gang vi blev > urolige var en dag da jeg > sad og kiggede i billedbog sammen med Klaus. Der var > en lille gris, der > havde gemt sig, og så spurgte jeg Klaus: 'Hvor er > grisen henne?' Han pegede > på grisen og sagde: 'Dær er æ gris.'" "Så grinte jeg > og sagde: 'Det hedder > altså grisen, ikke æ gris.' Og så stirrede han bare > på mig, med en vrede, > der var helt unaturlig for en lille dreng, som om > jeg havde sagt noget > fuldstændig blasfemisk, og han sagde med sammenbidte > tænder: 'Æ gris! Det > bløwwer do nød te å husk, fatter!' Jeg blev faktisk > ret bange for ham." > > Til at begynde med håbede Lars og Cecilie, at Klaus' > mærkværdige adfærd bare > var noget, der gik over med tiden. "Men det blev > værre. Det blev meget > værre," siger Cecilie med smerte i stemmen. "Han > begyndte at æde enorme > mængder mad. Især havregrød. Og han krævede, at vi > altid spiser op. Hvis vi > levner lidt ved aftensmaden, siger han straks: 'Ka I > så fo ded nier! Ska den > goe ma bår gå te spill?'" "Og det er umuligt at > diskutere med ham," > fortsætter Lars. "Han er helt unaturligt stædig. > Hvis han ikke får sin > vilje, truer han med at melde os for incest og > børnemishandling. 'Spis jeres > ma, eller a kommer på børnehjem!' siger han." > > Efterhånden som tiden gik, og Klaus' adfærd blev > værre, måtte Lars og > Cecilie indse, at der var noget helt alvorligt galt. > "Vi blev for alvor > bange for at han var jysk, da vi var i Zoologisk > Have for første gang," > fortæller Cecilie. "Det virkede slet ikke som om han > syntes, at dyrene var > sjove eller spændende. Han var mest interesseret i > hvor mange æg, > pingvinerne gav, og hvad kiloprisen på kamelerne > var. Girafferne var han > især interesseret i. 'Der ka dæleme bløwe mange > nakkekoteletter a dem," > sagde han. Vi prøvede at forklare ham, at det var > meningen, at man bare > skulle kigge på dyrene - ikke købe dem eller spise > dem. Men det kunne han > overhovedet ikke forstå. Og så sagde han: 'Waffor > holler de dyrskue når en > it ka køwe kreatuerne? Ded er dælme da tosset.' Så > kørte vi direkte på > hospitalet med ham." > > Klaus var indlagt i næsten et halvt år, mens > børneafdelingens læger forsøgte > at stille en sikker diagnose. "Selvom forældrene med > rette følte, at deres > barn led af jyskhed, så er det en anden sag at > stille en klinisk diagnose," > udtaler Overlæge Arne Krogstrup. "Klaus måtte > igennem mange systematiske > undersøgelser, før vi var sikre." Arne Krogstrup > observerede bl.a. at Klaus > var ganske fascineret af Pia Kjærsgaard. "For det > meste ville han helst se > børne-tv, som ethvert normalt barn. Men vi opdagede, > at når der var nyheder > på TV, og der var indslag med Pia Kjærgsaard, satte > han sig lige foran > fjernsynet og lyttede til hende og nikkede roligt. > Han var ofte fuldstændig > opslugt. Hvis vi prøvede at fortælle ham, at Pia > Kjærgsgaard ikke er en sød > dame, så stirrede han uforstående på os og rystede > langsomt på hovedet." > Lægerne blev dog først sikre på, at Klaus var jysk, > da de undersøgte hans > humoristiske sans. "Til vores store forfærdelse > manglede den fuldstændig. Vi > prøvede at få ham interesseret i f.eks. South Park > og Casper & > Mandril-aftalen. Men han fattede det ikke, og syntes > det var dybt åndssvagt. > Derimod brølede han af grin og rullede rundt på > gulvet af latterkramper hvis > han så Finn'sk Fjernsyn. Så var vi desværre temmelig > sikre på, at han > måttevære jysk." > > Klaus har nu været udskrevet i en uge, og Lars og > Cecilie er i gang med den > vanskelige proces at lære hvordan man lever med et > jysk barn. "Det er meget > svært at vide, hvordan man skal gøre, når man ikke > selv har haft med jyder > at gøre," sukker Cecilie. "F.eks. nægter Klaus at gå > i andet tøj end > Jack&Jones eller Helly Hansen. I går prøvede vi at > give ham noget pænt > Benetton-børnetøj på, men han skreg som besat, som > om vi prøvede at slå ham > ihjel. Jeg har aldrig hørt noget barn skrige sådan. > Vores jyske underbo kom > farende op til os, og spurgte hvad i alverden vi > lavede. Og da hun så tøjet, > var det lige før hun også skreg, og hun sagde: > 'Dette tøj må aldrig berøre > dette barns krop. Hører I?'" > > "Vi forsøger at gøre det så godt som muligt, og at > holde af ham. Selvom det > er svært, så er han trods alt vores barn. Og selvom > han nok aldrig bliver > rask, så håber vi, at han alligevel få en nogenlunde > normal tilværelse. Vi > håber, at hvis han bare kan gennemføre folkeskolen, > så kan han blive > politimand, og være sammen med sine egne. Det vil > nok være det bedste for > ham." > > (Lars, Cecilie og Klaus er opdigtede navne.) Hej Alle sammen! Det her er en joke om københavneres fordomme mod det jydske flertal..... Hilsen Agnes ______________________________________________________ Do You Yahoo!? Få en gratis @yahoo.dk-adresse på http://mail.yahoo.dk